Afdeling B
I urneafdeling B på Gråbrødre kirkegård er gravstederne ca. 1 m2 og anlagt uden synlig afgrænsning mellem de enkelte gravsteder. Der må nedsættes 2 urner i gravstedet. Fredningsperioden for en urne er 10 år.
På gravstedet må anbringes en rektangulær liggesten (fladt) i størrelsen 40 x 50 cm (H x B).
På afdelingen er der vaser til rådighed til buketter.
Beplantningen på og omkring gravstedet er bunddække. Det er ikke tilladt at plante i bunddækket eller grandække urnegravene.
Der må plantes i plantebed foran liggestenen.
Gravstedet plejes og vedligeholdes af kirkegården.
Betaling for obligatorisk pleje og vedligeholdelse i 10 år og gravstedsanlæg skal ske forud for en urnenedsættelse.