Gå til sidens indhold

Urnegravstederne på urnelinier K & L er 2 m². I gravstedet kan nedsættes 4 urner. Fredningsperioden for én urne er 10 år.

Urnegravstederne er afgrænset af en buksbom baghæk, taks sidehæk og brostensforkant. Gravstederne er tilplantet med lav bunddække og belægningen er udformet i forskellige mønstre. Beplantning og belægning tilhører kirkegården.  

Gravstederne og beplantningen plejes og vedligeholdes af kirkegården. Der må kun plantes i bedet foran monument.

Der må kun placeres ét monument på urnegravstedet og størrelsen skal være afpasset efter forholdene.

Betaling for anlæg, obligatorisk pleje og vedligeholdelse samt gran v. monument skal ske forud for en urnenedsættelse.